Normalisér Degrowth: Derfor er grøn vækst ikke nok — med Timothée Parrique

Degrowth — på dansk afvækst — er et af de mest udskældte begreber i nutidens klimadebat. Men er det ikke netop det, vi har brug for? Steffen Max Høgh taler med Timothée Parrique, en af verdens fremmeste stemmer inden for vækstkritik og økologisk økonomi, om hvorfor grøn vækst ikke er nok — og hvad der skal til i stedet.

Timothée Parriques bog Afvækst eller undergang er netop udkommet på dansk. Samtalen foregår på engelsk.

Hvorfor er grøn vækst ikke bæredygtig?

Politikere og økonomer verden over hævder, at vi kan vokse os ud af klimakrisen med grøn teknologi. Parrique afviser det: Historisk set har effektivitetsforbedringer ført til mere forbrug — ikke mindre. Teknologien alene kan ikke redde os fra klimakollaps.

Hvad er degrowth i praksis?

Degrowth handler ikke om recession eller fattigdom — det handler om at redesigne hvad vi måler succes på. Parrique forklarer:

“For det første skal vi ændre på det, vi måler. Hvis en virksomhed måler succes udelukkende på baggrund af mængden af salg, mersalg og performance, er vi inde i den gamle tankegang. Men al den energi og stræben efter at være ‘nummer 1’ kan man også godt bruge i degrowth-tankegangen — så ønsket om at være de bedste sker med udgangspunkt i kvalitet og et missionsbaseret formål.”

Hvem beslutter degrowth?

De samme aktører, der implementerer vækstpolitikker, kan implementere degrowth-politikker. Vækst er ikke en naturlov — det er et politisk valg. Regeringer og virksomheder verden over kan vælge anderledes og dermed gøre det nemmere for forbrugerne at træffe mere bæredygtige valg.

“Vi er nødt til at have nogle vigtige diskussioner om vækst, og der skal store monetære reformer til. Folk skal få en bevidsthed om, at planetens ve og vel er så fundamental for menneskeheden og for trivsel, at vi er nødt til at indrette økonomien, så den passer til planeten — ikke til vækst og profit.”

Shownotes

  • Timothées vej fra at studere økonomi til at blive kaldt “the French degrowth guy”
  • Begrebet “exnovation” — det modsatte af innovation
  • Timothée Parriques trin-for-trin guide til at implementere degrowth
  • Hvad der sker, hvis Europa vælger afvækst — men resten af verden ikke gør
  • Hvorfor en højere CO2-afgift ikke giver de samme resultater som degrowth
  • Hvordan man harmonerer degrowth med en salgsorganisation

Nævnt i episoden:

Relaterede episoder