Velfærdssamfund, kriser og ligestilling: Vil kriserne sende ligestillingen tilbage? — med Nina Smith

Vil de kriser, vi står midt i, føre til dårligere velfærd og sende kvinders ligestilling tilbage? Det frygter økonomprofessor Nina Smith — og hun har forskningen i ryggen. I denne episode taler Steffen Max Høgh med hende om økonomi, velfærdssamfund og ligestilling.

Nina Smith har sammen med Anne-Mette Barfod skrevet bogen Overskudskvinder, der er baseret på forskning og viser, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning — for sig selv og statskassen. Men den udviklingsretning er truet.

Forsvarsudgifter truer velfærdssamfundet

“Økonomer er jo altid bekymrede, det skal man huske. Men det løber mig koldt ned ad ryggen, hver gang jeg hører Trump sige, at vi skal bruge 5% af BNP på forsvar. For selvom det kan være nødvendigt, er det rigtig mange penge. Til sammenligning bruger vi i Danmark 1,4% på hele folkeskoleområdet,” siger Nina Smith.

Koblingen mellem kriser, velfærd og ligestilling

Steffen spørger til koblingen: Hvad har øgede forsvarsudgifter med ligestilling at gøre? Nina Smith forklarer:

“Hvis omsorgen i velfærdssamfundet svigter, vil det gå ud over kvinderne, for det vil være dem, der bliver hjemme og passer de ældre eller børnene i familien, hvis ikke andre gør det. Og hvis kvinderne skal tilbage og arbejde i hjemmet, vil det gå ud over hele kampen om ligestilling. Så der er meget på spil for kvinderne.”

Vi bruger faktisk færre penge på velfærd end tidligere

Et centralt tal fra episoden: Mange politikere siger, at vi bruger “mere end nogensinde” på velfærd. Det passer ikke. Nina Smith forklarer:

“Hvor vi før har været oppe på at bruge 30% af BNP på velfærd — altså børnepasning og sundhed — så er vi nu nede på 22%. Resultatet af at spare så meget er, at det bliver svært at lave omsorg med kvalitet.”

Det er et politisk valg, understreger hun. Danmark er ikke længere et af de lande i verden med det højeste skattetryk — og en mulig løsning er at sætte skatten op.

Råd til kvinder: Nej-klubben og juridiske kontrakter

Til slut giver Nina Smith konkrete råd til kvinder i de nuværende generationer: Tag uddannelse, lav juridiske kontrakter, og drop “the mental load”. Hun opfordrer kvinder til at lade være med at stræbe efter perfektion og i stedet melde sig ind i det, hun kalder “nejklubben”.

Shownotes

I denne episode kan du høre om:

  • Hvad kvinder kan gøre for at undgå at ende i ulønnet omsorgsarbejde derhjemme
  • Hvorfor vi ved at spare på velfærdssamfundet får svært ved at give omsorg med kvalitet
  • At det er et politisk valg, at kvaliteten er gået nedad
  • At Danmark ikke længere er et af verdens lande med det højeste skattetryk — og at en mulig løsning er at sætte skatten op
  • Gode råd til kvinder om uddannelse, juridiske kontrakter og “the mental load”
  • Nina Smiths opfordring til kvinder om at droppe perfektionisme og melde sig ind i “nejklubben”

Nævnt i episoden:

Sponsorer: Denne episode er sponsoreret af e-nettet og Finanssektorens Uddannelsescenter.

Relaterede episoder